Deichmann - Randers Storcenter
Deichmann i Randers Storcenter søger ungarbejder til 5 timer om ugen
Bliv en del af Deichmann teamet.
Er du på udkig efter et fritidsjob med fart på, gode kolleger og mulighed for at lære nyt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Du behøver ikke have erfaring fra detail - det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og har lyst til at give vores kunder en god oplevelse, så de kommer igen.
Om jobbet:
- Ungarbejder til 5 timer om ugen
- Arbejdstid primært eftermiddage og weekender
- Fleksible arbejdstider, så du kan passe både skole og fritidsaktiviteter
- Opstart er hurtigst muligt
I butikken er der gang i den! Vi pakker varer ud, sætter på plads og flytter rundt - og samtidig er kunderne altid i centrum. Du får en aktiv og afvekslende hverdag med masser af energi og samarbejde.
Om dig:
- Du er under 18 år
- Du skal have afsluttet 9. klasse
- Du møder til tiden og vil gerne gøre en god indsats
- Du er serviceminded og imødekommende
Hos os bliver du oplært i Deichmanns koncept gennem praktisk træning i butikken, så du hurtigt føler dig tryg og klar til opgaverne. Vi sørger for grundig oplæring, og hvis du er den rette medarbejder, vil vi meget gerne beholde dig, når du fylder 18 år.
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at ringe til Kadir, som er butikschef, på 8880 9163.
Vi læser ansøgningerne løbende, så send os din så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kort om os: Deichmann er Europas største skokæde og har været familiedrevet siden grundlæggelsen i Essen i 1913. I dag har vi over 4.700 butikker i 36 lande – og har været til stede i Danmark siden 2003. Under visionen "Virksomheden skal tjene mennesket" lægger vi stor vægt på medarbejdertrivsel, gode arbejdsvilkår og et stærkt fællesskab. Vi tilbyder moderigtige kvalitetssko til fair priser gennem globalt indkøb, flade strukturer og teamwork. Læs mere på deichmann.com.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt